Annonce

Annonce

Brev:

Skemad, tidlige morgener og dårlig cirkel


14. august 2014

Alder:
6 mdr.

Skemad, tidlige morgener og dårlig cirkel

Hej Helen

Vi skriver nu igen til dig, da vi føler vi er kommet ind i en ond cirkel.

Vi har lidt forskellige spørgsmål, og skal forsøge at skrive dem så korte og præcise som muligt.

Vores dreng er nu 6 måneder, og vi har siden han var ca 4 måneder være igang med opstart af skemad. Men vi synes det svinger utrolig meget frem og tilbage, og synes bare ikke det kører…!!

Lidt historie:
Vi startede op med grød efter formiddagslur. Vi startede op med majsgrød, som ikke var et hit. Så gik vi over til hirsegrød med lidt frugtmos (hjemmelavet), hvilket i en periode blev lidt mere accepteret, men pludselig var det ikke noget mere og det endte i skrig.

Derefter gik vi over til mos, af kartoffel og gulerød efter råd fra sp. Dette gik fint i en periode og i en periode var det både mos efter formiddagslur (frokost) og efter eftermiddagslur (aftensmad) - men pludselig endte det næsten hver gang i skrig og ked af det lille gut.

Så gik vi over til grød til frokost, igen hirse (hjemmelavet)! og nu her også boghvede (hjemmelavet) og ris(pulver), og stadig mos til aften og nogle gange frugtmos efter middagsluren. Og vi er også stille startet op med risgrød (pulver) om morgen - ca 6.30/7.00. Men det er meget forskelligt hvordan det går, og hvor meget der kommer indenbors. Frugtmosen er altid et hit og også næsten altid pulver risgrøden (næsten altid minimum 5-10 skefulde) men ellers er det meget hip som hap, og vi er heller ikke glade for at proppe ham med frugt og ris, da han jo ikke skal vænnes til kun sødt (vi er lidt bange for han allerede nu er lidt der)! Og han har ligeledes lidt tendens til hård maven, hvilket ris vist ikke er så godt for vel???

Det skal siges, at vi aldrig synes, at det bare har "kørt" med skemad, det har tit endt med skrig, og vi har virkelig forsøgt mange forskellige ting bl.a - mælk før skemad, mælk efter skemad, mælk i tudkop sammen med skemad, skemad med det samme han vågner, skemad lidt efter han er stået op, skemad med en masse frugt, skemad på bestemte tidspunkter uden sammenhæng med hvornår han står op fra lur osv osv og vi synes ikke at have fundet "svaret" der gør det ikke ender med skrig og frustration, både for ham og os.

Det har også været utrolig svingende hvor meget vores dreng har spist, nogle gange 5-10 tsk, andre gange måske op til 1/2-1 dl og andre gang skrig inden vi overhoved starter bare han kommer i den høje stol og andre gange én tsk og derefter skrig..... Det er såå frustrerende!

Det skal ligelees siges, at han pludselig er begyndt at indtage en stor del af sin mælk om natten, før hen vågnede han kun en gang for flaske om natten, nu er det mere reglen det er to gange og drikker mere? Vi forsøger at tilbyde ham mælk mange gange i løbet af dagen, men tit bliver han frustreret og ked af det og skriger, hvis han ikke er sulten, og det er sjældent han spiser meget mere end 100 ml, også selvom han er sulten.

Man siger det skal køre med et måltid før man starter op på et mere, men vi synes virkelig det har været svært, for det har kunne køre et par dage med frokostmåltidet også er vi startet op med et mere og pludselig er alt galt?

Vi synes især at se en tendens til, at aftensmåltiden tit ender i skrig og frustration, inden vi næsten er begyndt? Og så igen andre gange spiser han pludselig 1/2-1 dl uden ret meget brok?

Hjælp.... Hvad gør vi forkert og hvad kan vi gøre for at det bliver en succes for os alle med skemad?

Vi hr snakket om, at sætte nogle rimelig faste tidspunkter og sige, der får han tilbudt skemad og afviser han, færdig, så må han få flaske den dag, men er det vejen frem? Eller lade være med at kigge på klokken og sige, at eften den og den lur får han tilbudt skemad, og ellers flaske?

Hvad kan vi gøre, for at både skemad og flaskegivning ikke altid ender i frustration og ked af det dreng, for det er utrolig hårdt!

Hans rytme er nogenlunde således (hvis han ikke vågner for tidligt/senere, så går hele rytmen i ged fra starten af, og det virker også som om han er ved at ændre lidt på lurernes længde og være lidt længere vågen i mellem, nu er det tiere og tierer at han kan holde sig vågen f.eks 2 timer og 15-45 min og ikke kun 2 timer eller noget i den stil)

Men som sagt lidt rytme ser ca sådan ud:

6/6.15 op ( er dog på det sidste blevet meget svingende - nu er det næsten mere normalt at den er 5.30:-()
7 - grød, nogle gange vil han have noget andre gange ikke og han tilbydes evt istedet en flaske, hvis han er sulten
7.30-8 tilbydes flaske før lur, er meget forskelligt om han vil have noget
Ca 8/8.30 lagt til lur (varighed normalt 1,5-2 timer) (hvis han står op før kl 6, lægges han nogle gange til lur allerede kl 7.30, da han der allerede er voldsomt træt og andre gange kan han godt strækkes til lige lidt i 8 eller der omkring)
Ca kl 10.30-11 - grød, hvis han vil have det, og vi kan strække ham så længe og ellers evt flaske hvis han er sulten
Tilbydes flaske inden middagslur, igen ikke altid han vil have den
Ca 12/13 lægges til middagslur (meget svingende i varighed, mest normalt omkring 1-2 timer, nærmere den 1 time den sidste tid)
Flaske (nogle gange flaske når han står op og igen inden eftermiddagslur, nogle gange frugtmos når han står og flaske når han skal sove, og andre gange flaske midt i den vågne periode)
Ca 16/17 - lægges til lur (meget svingende varigehd, men på det sidste har han haft en tendens til at gøre denne lur lidt lang - 1-2 timer)
Ca 17.30/18 alt efter hvornår han står op, mos
Ca 19.30/20.30 puttes til natten
1-2 flasker om natten - meget svingende hvornår, men tit 23/24 og 3/4 eller 24/1 og 4/5, men som sagt MEGET svingende og nogle gange kun én gang.

Ud fra ovenstående har vi lidt andre forskellige problematikker:

Vores dreng har i en lang periode vågnet kl 6-6.15, hvilket har været rigtig godt. nu er han dog begyndt at vågne 5-5.30, og vil ikke sove videre, heller ikke hvis vi f.eks har forsøgt at tage ham med ind i vores seng og putte, så ligger ham bare og smiler, griner og har en fest indtil vi giver op og står op.. og vi er i tvivl om hvad vi skal gøre. Skal vi give ham flaske og forsøge at putte ham igen? Han virker ikke altid sulten og andre gange selvom han tager noget af flasken, vil han ikke sove videre, også er ...


Annonce

... vi bange for at han så bare vænner sig til at vågne der for at få flaske og starte dagen der??? Der er ikke sammenhæng i hvornår han har fået den sidste flaske, om det er kl 1 eller kl 4 og hvornår han vågner.

Og et eksempel på en dag med morgen kl 5.30- han kom i seng først omkring kl 21., da han tog en powernap omkring kl 18-18.30, han får flaske kl 20.30 og 00.30 og dagen efter vågner han kl 5.30, vi forsøger med sut, ikke succes, han får flaske liggende i sin seng, 120 ml, vi putter igen, giver sut og går ud, men han sover ikke videre, han ligger og "fester" indtil kl 6, hvor han tages op. Kl 6.45 tilbydes han risgrød, tager 10-15 skefulde og begynder allerede at virke træt og pylret lidt over 7, blir skiftet og tilbydes flaske kl 7.15- denne afvises blankt og han falder istedet for bogstaveligtalt næsten i søvn i mors arme, vi forsøger igen med flaske med den afvises med skrig, hvorefter han bliver puttet i barenvognen kl 7.25 og lægger sig om på siden og sover videre!?

I sammenhæng med ovenstående, har vi yderligere et spørgsmål til morgenrutinerne:
Vi har ikke givet grød før end kl 6.30/7.00, da vi ikke vil have han får det f.eks 5.30, selvom han vågner her. Da vi ikke vil have, at han vænner sig til mad her, men hvad gør vi hvis han er sulten? (i forlængelse af ovenstående spørgsmål) For nogle gange er han måske for sulten til grød kl 6.30, han virker ikke helt som om han opfatter grøden som mad endnu, og bliver frustreret over grøden, hvis han er for sulten. Skal vi så tilbyde en lille flaske når han står op og derefter grød kl 6.30 eller vænner han sig så til at vågne for denne "første" flaske, når han vågner for tidligt? Og nogle gange gør denne "tidlige" flaske, at han så ikke vil have flaske før formiddagslur. Og andre gange har han sidst spist kl 1 og selvom han så vågner kl 6/6.15 er han måske for sulten til at kunne koncentrere sig om grøden, hvad gør vi så? Og andre gange har han sidst fået flaske kl 1 og det fungerer fint med grød kl 6.30 uden brok eller noget.

Han får pulver risgrød om morgen, hvilket virker til faktisk at fungere ok, der ryger normalt omkring ca 1/2 dl ned uden sure miner, men er det dumt at vænne ham til pulvergrød og risgrød? Vi har også i dag forsøgt os med pulver musligrød med banan og æble, dette var også et hit, men igen er det dumt at give ham pulvergrød eller er det godt at komme godt igang på denne måde?

Vi har også nogle gange givet ham rent frugtmos som mellemmåltid, er det en dum ide at vænne ham til denne sødme og rene frugt? Vil det være bedre med f.eks youghurt natural/A38 og frugtmos som mellemmåltid formiddag og eftermiddag?

Han er begyndt at gøre dagens sidste lur lang, skal vi vække ham, så han maks sover f.eks. 1 time også må han komme det tidligere i seng? Eller arbejde mere på at middagsluren bliver lang nok, også sørge for at eftermiddagsluren kun bliver et powernap også vække ham, hvis han sover for længe? (Hvad er for længe?)

Vores dreng er tit meget ked af det/utilfreds det meste af aftenen, stort set fra han står op fra sin eftermiddagslur og til han kommer i seng, er det normalt, eller er der fif til at afhjælpe dette. Det er hårdt at dagen næsten altid ender i "ked-af-det"-dreng. Vi synes ikke at kunne se nogen sammenhæng med om han f.eks. Har taget en lang eller kort eftermiddagslur om hvordan hans humør er. Og grundet det pierlige humør om aftenen ender putningen næsten også altid med lidt vuggen, hvilket vi meget gerne snart vil ud af, da han er ved at være rigtig tung at gå og vugge med i armene!

Når vi giver skemad, virker det som om, at han har gang i alt muligt andet. Han sidder og drejer sig rundt for st se hvad der er bag stolen, rykker i hynden på stolen, kigger ned osv osv. Vi har svært ved at skabe øjenkontakt med ham, da der forgår alt muligt andet. Så sidder han bare sporadisk og åbner munden, også kommer skeen, tit vender han faktisk hoved væk fra den der giver mad og kigger bagud og samtidig åbner munden og tager i mod skeen hvis den kommer med kigger ikke på os. Er det ok med den alder han har lige nu eller?

Vores dreng spiser utrolig hurtigt af flasken, og vi tror det er derfor han ikke spiser så meget af gange, da det kommer så hurtig ned i maven. 100 ml kan godt ryge ned på få min. Derfor er det nogle gange rigtig svært at fornemme om han er ordentligt fyldt, for tilbydes han flaske igen for hurtigt bliver han ulykkeligt og får han flasken første gang for tæt på puttetidspunkt, falder han i søvn inden der er gået 20-40 min, som der gerne skal gå inden det måske er succesfuldt at tilbyde flasken igen:-/

I dag har været en af de dage, hvor ingenting passer. Han kom først i seng omkring kl 21 igår, da han igår havde feber grundet vaccination mandag. Sidste måltid, flaske, blev giver omkring kl 20, spiste igen 00.30, 160 ml og gav lyd fra sig kl 4.30 men inden jeg nåede at reagere, var der stille igen, også vågnede han derefter først kl 6.45 i morges. Grød kl 7.15, 1/2 dl risgrød røg ned med smil, tilbud flaske kl 8.15, hvor der kun blev spist 65 ml og herefter var han utilfreds og ked af det indtil han blev puttet kl 8.45, hvor det tog 15 min at få ham til at overgive sig til søvnen i barenvognen, han lå og halvbrokkede sig, ikke ulykkelig, men brokkende og faldt i søvn kl 9. Er det ok at han falder i søvn på denne måde? Og skulle jeg havde vækket ham til morgen? Han endte med at sove 2,25 timer til formiddag og derefter være han vågen i næsten 4 timer, før det efter meget møje og besvær lykkedes at få ham til at sove igen, forsøgte ellers at putte efter 2,5 time uden succes og først efter ca 4 timer noget risgrød og en ekstra lille flaske lykkedes det at putte ham til sen middagslur - startede først kl 15. .???

Vi vil super gerne hjælpe vores dreng til en god og solid rytme, men synes det er utrolig svært, at det er så svingende hvor meget han vil spise både af skemaden og flasken, hvilket igen resulteret i meget svingende indtag af mad og tidspunkt for indtag om natten, svingende stå-op-tidspunkt og svingende varighed af lurer....
Vi føler vi er kommet ind i en dumt cirkel, og håber du kan hjælpe os ud igen... For lige nu har vi svært ved at finde hoved og hale i det...

På forhånd tak.

Venlig hilsen
De frustrerede og trætte

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce